Poledance er en sportsgren, der udfordrer dig både fysisk, motorisk og mentalt. Sporten har mange facetter og appellerer både til det feminine og sensuelle, samt den maskuline råstyrke. Desuden er det en sport, som du kan starte til som voksen begynder.
Når du går til poledance i House of Concrete, lærer du først og fremmest de basale teknikker. Vi er et studie, der altid arbejder med sammensætninger af tricks og flows, hvorfor en typisk undervisningstime i poledance hos os består både af spins, tricks i et flow og spinpole. I den sammenhæng lægger vi også stor vægt på, at sporten hedder poledance. Hos House of Concrete har vi ingen præferencer i forhold til, hvilken form for poledance du dyrker, og vi byder derfor både pole art, pole fitness og classique / exotic velkommen.