Søger din skole undervisning i Parkour i Aalborg eller Nordjylland?

Vi har arbejdet med skoleundervisning i Parkour i Aalborg gennem de sidste 5 år, og har tidligere varetaget undervisning af både folkeskoler, efterskoler og gymnasiale uddannelser samt videregående uddannelser. Vi underviser primært i parkour og har Aalborgs bedste indendørs parkourfaciliteter, men kan også tilbyde undervisning i poledance, dans, udstræk, forskellige andre gadeidrætsaktiviteter og meget andet.

Længere nede finder du vores priser for undervisning i parkour. Hvis du søger priser på anden undervisning, et større arrangement som emne-uge eller lignende, eller en foredragsholder i forbindelse med parkour-undervisning, så kontakt os på mail: kontakt@houseofconcrete.dk.

 

 

 

 

Skole undervisning i parkour i Aalborg

Undervisning i HoC

Skoleundervisning i Parkour
750,- Op til 28 elever
  • 1 Undervisningsgang
  • 60 minutters undervisning
  • Undervisning i House of Concrete
  • 1 uddannet parkour-instruktører

 

Undervisning på skolen

Skoleundervisning i parkour
1000,- Op til 28 elever
  • 1 Undervisningsgang
  • 60 minutters undervisning
  • Undervisning på skolen
  • 1 uddannet parkour-instruktører

Hvorfor vælge HoC til at varetage parkour-undervisningen på din skole?

Først og fremmest er vi den instans i Aalborg, der har arbejdet med parkour i længst tid. Vi har desuden været konsulenter på flere gadeidræts-projekter og vi er blandt landets bedste når det kommer til undervisning. For os handler parkour ikke kun om bestemte bevægelser, men det er en livsstil og kultur med  fundament i den oprindelige filosofi. For os handler det om ‘hele’ parkour-oplevelsen, for kun herigennem tror vi på, at eleverne kan få en dybdegående viden om parkour.

Vi har desuden et tæt samarbejde med Street Movement, hvor igennem vi også er uddannet og jævnligt er på besøg, for at sikre os ny og opdateret viden, samt sparring og inspiration til vores undervisning.

Hvordan foregår en Parkour Undervisning med House of Concrete?

Når vi underviser i Parkour tager vi først og fremmest højde for, hvilket klassetrin vi har med at gøre og hvad formålet med undervisningen er. For eksempel vil undervisningen for de yngste bliver baseret på læring gennem leg, og 9 klasse undervisning have fokus på eksamenforberedelse, terminologi og korrekt parkourteknik.

Alle undervisninger vil altid bestå af en grundig opvarmning, forskellige øvelser til at styrke grundteknikken, styrkeøvelser, mobilitets øvelser og selvfølgelig en helt masse parkour. Den enkelte skole vil som udgangspunkt også selv kunne bestemme, hvor undervisningen skal foregå, såfremt at lokalet eller udendørsområdet kan benyttes til en fornuftig undervisning.